top of page

beskæring, affald og kloakering

Beskæring til skel

Som sommerhusejer har du pligt til at holde din beplantning på egen grund, så alle kan komme frem. Der skal være en frihøjde på 2,75 meter over hele rabatten og 4,5 meter over hele vejarealet. Så kan skraldebiler og andre store køretøjer komme frem. Hvis du ikke beskærer i tide, kan du få et påbud fra kommunen. I yderste konsekvens kan kommunen få din beplantning beskåret på din regning. Det kan løbe op i flere tusinde kroner.
 

Affald

Sommerhuse får tømt beholderen med restaffald og madaffald ugentligt i sommermånederne og hver 14. dag resten af året.

Storskrald og haveaffald hentes 3 gange om året.

Tømningsplan kan ses på kommunens hjemmeside, hvor du også kan tilmelde dig e-mail/sms-service.

Papir og glas kan afleveres i bobler ved f.eks. Spar købmanden på Rørvigvej (overfor Lyngkroen). Andet affald kan afleveres på genbrugsstation.

 

Genbrugsstation og grenplads

Nærmeste genbrugsstation ligger i Nykøbing Sj., Vangen 3. Den modtager dog ikke grene og rødder. De skal afleveres på grenpladsen i Rørvig, Søndervangsvej 13.

Kloakering

Planerne om kloakering af HOV-Vig området er, at det skal ske inden 2025. Af Odsherreds forsynings hjemmeside fremgår følgende: Frem til 2025 vil der blive kloakeret 400 grunde om året. Pt. er der planer for Vig Lyng, Hønsinge Lyng og Ellinge Lyng. Desuden skriver de, at et område på ca. 400 ejendomme ved HOV-Vig også indgår i kloakeringsplanerne, men tidspunktet for HOV-Vig området er endnu ikke helt på plads. Status, planer og udgifter for grundejere kan ses på Odsherreds forsynings hjemmeside.

Blomstermark.jpg
bottom of page